Flash_Who ?

Hundested

Der var engang jeg aldrig troede, jeg skulle tilbage til Hundested, ja jeg ville faktisk sværge, på det aldrig kom til at ske, men som i alle ved, så kan man ikke spå, slet ikke om fremtiden, og hvor bor jeg så nu, ja rigtigt gættet Hundested.

Jeg er født og opvokset i Hundested, eller jeg er født i Hillerød, men opvokset i Hundested, jeg har gået i børnehave, folkeskole, jeg har spillet fodbold, kørt motocross, jeg har badet på stranden, og været til alle mine teenage fester her.

Men som det oftest sker, blev byen for lille, og jeg ville videre, det betød, 20 år væk fra 3390, dog med små afstikkere tilbage, når jeg havde brug for en mellem station. Så for 5 år siden købte jeg mit drømmehus i Hundested, mere om det senere, det er en god historie som fortjener sit eget indlæg.

På det tidspunkt var vi, I fuld gang med at filme Tattoo Salonen, tattoo shoppen var mere travl end nogensinde før, så en times kørsel til og fra arbejde, gjorde udslaget vi flyttede til København, og fik et skønt rækkehus på Bryggen, med kig til vandet, her blev vi et års tid, til jeg ville forfølge min barnedrøm om at bo i reservatet, nord for København, nærmere bestemt Charlottenlund, her lejede jeg et stort dejligt hus, til familien, og jeg var glad, vi var glade, troede jeg, børnene kom i en dejlig skole, fik gode venner, ligeledes gjorde vi, der var nogle dejlige forældre i deres klasser, og nogle herlige forældrefester. Efter en periode som lejere, skrabede jeg alle sparer pengene sammen, og vi købte verdens næst fedeste hus, en suveræn funkisvilla, som vi totalt renoverede, efter alle mine ønsker, dette var mit projekt, min drøm, selvfølgelig, med nik fra min kone hele vejen.

Nu stod drømmen så færdig, men der var noget der manglede, men hvad var det?, Vi prøvede alt, men det var ikke rigtigt godt, så passede det faktisk perfekt, at vores hus i Hundested, som var lejet ud, havde udløb af lejekontrakt, og vi skulle op og gennemgå huset, og bang der var den, det var det vi manglede, da vi gik, ud af huset, kiggede min kone og jeg på hinanden, og uden at sige noget, var beslutningen taget, vi skulle hjem..

Nu tænker du måske, Hundested, seriøst, hvad kan den by, det skal jeg prøve at forklarer, med et par billeder og en lille video, i stedet for ord.

Jeg er sikker på at denne her by, er min sidste station, jeg kan sagtens få en lejlighed i København ved siden af, jeg kan få et sommerhus, men som hjemby, er jeg hjemme og det føles fantastisk.

det syn nyder jeg hver dag

mortentrekant

pinksky

og bemærk her bruges ikke filtre..

DBH

Morten-under
   

2 kommentarer

  • Kasperwalther

    Hejsa Morten,
    Kunne man forestille sig at du på et tidspunkt lavede en lille “guide” over seværdigheder/must see steder i Hundested? Min mor og hendes side af familien er født og opvokset i byen, men har kun hørt om at byen har/havde et livligt fiskeriliv og det lyder sgu lidt små kedeligt 😄

    Jeg har lovet min forlovede og vores lille dreng at vi en dag skal forbi byen og se hvor min familie oprindeligt kommer fra, i den anledning ville det jo så være rart at vide hvor frokosten eller cafelatten skal nydes 😀

    Med ønsket om en god aften

    /Kasper

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Flash Morten

      Hej Kasper det kan du tro jeg nok skal gøre en dag, i nær fremtid, det er en herlig by, så du kan roligt glæde dig, måske jeg kender din mor og familie 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flash_Who ?